Udgivet i Jul mm.

Lav din egen julekrans til døren med disse 5 nemme steps

Af Julekrans.dk

Juletid er synonymt med hyggetid. Derfor findes der også utallige lejligheder til at ses og hygge, når julen melder sig. Blandt andet har mange familier og vennekredse en fast tradition med lave julekranse. Det er en oplagt mulighed for at mødes og udfolde sig kreativt, mens der bliver spist julegodter og snakket. Efterfølgende kan du pynte op med julekransen derhjemme.

Hvis du ikke har prøvet at lave en julekrans før, skal du naturligvis lige vide, hvordan du skal bære dig ad. Det kan du heldigvis hurtigt lære ved at læse det nedenstående. Rigtig god fornøjelse og glædelig jul!

1: Det skal du bruge

Inden du går i gang med at lave din julekrans, skal du naturligvis have de rette redskaber og materialer. Heldigvis kræver det ikke alverdens at lave en flot julekrans. Du skal blot bruge følgende:

  • 2 bundter eukalyptus
  • En tyk ståltråd
  • En grøn myrtetråd
  • Små juleklokker
  • Eventuelt små julekugler i forskellige farver
  • Eventuelt en rød snor til en sløjfe

Hvis du elsker gran og duften af den, kan du naturligvis også vælge at udskifte eukalyptusgrenene med gran. Det vil give din krans et flot og mere traditionelt udtryk.

2: Bestem dig for en størrelse

Når du gerne vil lave en julekrans, skal du starte med at lave en cirkel af ståltråd. Her skal du også overveje, hvor stor din julekrans skal være. Det er naturligvis et spørgsmål om personlig smag, men det handler i høj grad også om, hvor stor din dør er.

Hvis du har en meget bred dør, kan den godt bære en julekrans af en større størrelse. Har du omvendt en mindre dør, bør du tilsvarende overveje at lave en mindre julekrans. Ellers risikerer du, at julekransen kommer til at se meget dominerende ud.

Hvis du er i tvivl om, hvor stor din julekrans skal være, kan du prøve dig frem med et målebånd uden på din dør. Det vil give dig en god idé om, hvor stor din krans skal være.

3: Påsæt eukalyptusgrenene

Efter at du har fundet den rette størrelse til din julekrans, kan du begynde at påsætte eukalyptusgrene. Dem skal du sætte på én ad gangen. Det er vigtigt, at du fletter dem ind i hinanden, så julekransen får et glat og ensartet look.

4: Sno myrtetråd omkring julekransen

Når du fletter eukalyptusgrenene sammen, bør du også sætte myrtetråd om dem. Det er en fordel at sætte tråden ind mellem bladene, så tråden ikke bliver synlig. Det giver helt klart det flotteste resultat.

5: Pynt julekransen

Når du er færdig med at flette eukalyptusgrenene, kan du begynde at pynte din julekrans. Det kan du gøre ved at samle de små juleklokker i små klaser. Her kan du igen bruge myrtetråd til at samle klokkerne med. Herefter kan du påsætte klokkerne rundt omkring på kransen. Sikr dig, at klokkerne sidder godt fast, så de ikke falder af, når døren bliver åbnet og lukket.

Hvis du gerne vil have et mere farverigt resultat, kan du vælge at bruge små julekugler i forskellige farver. Du har naturligvis også mulighed for at kombinere de forskellige pyntegenstande.

Ligesådan er der også mange mennesker, der vælger at udsmykke deres julekrans med en flot rød sløjfe. Det er naturligvis helt op til dig.

Lav eventuelt også flere kranse

Når du er i gang med klippe og kreere, kan du i samme omfang også vælge at lave en adventskrans eller en krans til dit kalenderlys. På den måde kan du købe stort ind til projektet, og du slipper for at skulle rydde op flere gange. Det kan nemlig godt grise lidt, når du klipper i gran og eukalyptusgrene.

Hvis du gerne vil lave en adventskrans eller kalenderlysdekoration, bør du som minimum også købe ler. Det udgør nemlig fundamentet i kransen eller dekorationen.

Derudover er der sådan set ikke nogle grænser for, hvordan du kan udsmykke din adventskrans eller kalenderlysdekoration. Nogle sætter grankogler i deres dekoration, andre nøjes med gran. Nogle bruger de samme små julekugler, som du også anvender til dørkranser, hvorimod andre foretrækker juleklokker.

Nogle kan godt lide det helt naturlige udtryk, hvorimod andre udsmykker deres dekoration med glimmerspray. Alle muligheder er åbne, så du skal blot have den dekoration, som du allerhelst vil have.

Eventuelt kan du lave en lille research på internettet, hvis du gerne vil finde inspiration. Her er der altid nogle dygtige og kunstnerisk anlagte mennesker, der har fantastiske ideer til, hvordan en juledekoration kan se ud.

Find det du mangler på julekrans.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 97 produkter fra mere end 43 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 325 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-21 08:57:50.

97
Produkter
43
Forhandlere
325
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.