Hæng en flot julekrans med lys i op på din yderdøren

Det er atter blevet den tid på året, hvor du godt kan begynde at støve kasserne med julepynt af igen. Selvom vi ikke helt er der endnu, så kan vi allerede godt mærke julestemningen krybe ind hist og her. De første røde nissehuer titter frem nede i Føtex, og der er allerede god mulighed for at finde hyggeligt julepynt i Søstrene Grene. 

Julestemningen breder sig i hjemmet, når vi pynter op til højtiden, men vi må ikke glemme også at sprede julestemningen ude i haven. Med en flot julekrans med lys på din yderdør, så byder du op til den hyggeligste julestemning også udenfor dit hjem.

Spred julestemningen ude i haven 

Skal naboerne og postbuddet også mærke at det er blevet jul? Så skal både have, altan og yderdøren pyntes op til den festlige højtid. Med blot få og enkle midler kan du skabe den hyggeligste julestemning lige fra det sekund du står på trappestenen ude foran hoveddøren.

Kom i julestemningen fra det sekund du tager i døren med en lysende julekrans, som byder dig hjem efter en lang og kold decemberdag.

Ingen julestemning uden masser af lys

Noget helt særligt ved julen er lysene. Vi tænder lys i vinduerne, på juletræet og, hvis vi er heldige nok at eje en, også i brændeovnen. Derfor er en julekrans med lys et uundværligt stykke pynt, som bringer og lys og liv også uden for huset. Det bliver koldt i December måned, og lyset er med til at bringe varme og liv til selv de kolde og våde gader udenfor. 

Levende lys fungerer af gode grunde ikke udendørs, derfor er LED-lys det perfekte alternativ til hyggelig udendørsbelysning. LED-lys endda i forskellige flotte farver, så du kan være kreativ med din julekrans. Derudover er LED-lys en langt billigere, og også mere miljøvenlig, løsning end levende lys. LED-lys brænder længe og vigtigst af alt, så kan de holde til selv den barske kulde og vilde blæsevejr. Så uanset hvad de hårde vintermåneder har at byde på, så har du altid hyggebelysning uden for din dør. 

Byd dine julegæster velkomne 

Med en indbydende krans på yderdøren, så er julestemningen i top. Kommer der gæster på besøg til julemiddag, julefrokost eller måske for at fejre advent? Sørg for alle føler dine gæster føler sig velkomne fra det sekund, de står ude foran din dør. Med en julekrans med lys i, så har du allerede sat hyggestemningen, før gæsterne træder ind ad døren.

Det er utrolig, hvad et par simple dekorationer og lys kan gøre for den varme julestemning. Det giver en fornemmelse af ro, hygge og god stemning, når man er omringet af hyggelig belysning, grantræ og julepynt. En julekrans på yderdøren kan være fuldstændig simpel og enkel i naturmaterialer og et par lys, eller du kan pynte den med kogler, bær, sløjfer og meget andet, som passer til indretningsstilen i dit hjem.

Gør noget ekstra ud af pynten udenfor

Foruden din flotte julekrans på døren, så kan du pifte både have og indkørsel op med lidt julehygge. Nogle vælger at gå all-in, når det endelig bliver december, og pludselig er hele hytten dækket af blinkende julelys i alle regnbuens farver. Du kan sagtens gå lidt mere roligt til værks, og give din have en mere afdæmpet jule-makeover. 

Det kan for eksempel se charmerende ud at hænge lyskæder i træerne i forhaven, eller måske dække rækværket med lys. Du kan lade julen brede sig på terrassen med små julekrukker med gran og nedfaldsæbler. Eller du kan fylde tomme blomsterbede med højtidsklip og kogler. 

Hvis du har et havebord kan du også pryde det med højtidsklip, røde bær og små lanterner med LED-lys. Det er nok for koldt til at sidde og hygge om havebordet i december, men det er stadig hyggeligt at kigge ud på det, når mørket falder på. 

Glem ikke fuglene

Når du alligevel er gået til værks med at pynte hoveddøren og haven op, så kan du samtidig give lidt kærlighed til fuglene. Hvis du har træer i haven kan du hænge foderkugler ud, eller smide lidt brød på foderbrættet. Især i vintermånederne har fuglene brug for ekstra sul, og det kan godt blive svært at finde mad, når jorden bliver hård og kold. 

Der findes ingen flottere pynt til haven end levende fugle. Det er så hyggeligt at kunne stå og holde øje med fuglelivet inde fra stuen. Så glem ikke fuglene, når de bliver vinter. De vil med garanti også have glæde af, at du får hængt lidt lys op uden i haven.

Menu
Top