Lad julehyggen sætte sig - 10 tips til at indrette den hyggeligste julestue

Jo ældre man bliver, desto mere begynder julestemningen at forsvinde. Da man var barn, så kunne man næsten ikke sidde stille af ren begejstring, når juletiden nærmede sig. Desværre er juleglæden ikke altid en, som følger med os gennem hele livet.

Hvis du er begyndt at savne julestemningen derhjemme, så kan det være, at du skal gøre en ekstra indsats for at sprede julehyggen i år!

Du kan starte med at følge vores 10 gode tips her til at indrette den hyggeligste julestue. Når dekorationerne spiller, brunkagerne er i ovnen og Greatest Julehits spiller ud fra højtaleren, så kan man næsten ikke undgå at komme i julestemning!

1. Ud med det gamle ind med det nye

Gå på loftet eller i kælderen og støv kassen af med dine gamle juledekorationer. Hvor længe har de ligget der? I år er det på tide, at du får sorteret ud i sagerne. 

Sig farvel til de nussede nissemænd, gamle julekugler og guirlander. Gør en indsats for at sætte stemningen derhjemme med nyt julepynt. Så snart det bliver den 1. december (og nogle gange allerede i november), så bugner butikkerne med julepynt. Det er ikke svært at finde nyt pynt til stuen, og det koster heller ikke alverden. 

Hvert eneste år kommer der nye og moderne udvalg af flotte juledekorationer. Hvis du ikke er fan af det traditionelle røde/hvide tema med nisser og rensdyr, så kan du gå efter mere moderne farver som hvid eller sølv. Julepynt kan ligne små kunstværker i sig selv.

2. Tænd op for hyggen

Hygge er lig med levende lys. Der er ingen julestemning uden stearinlys, og dem kan man nærmest ikke få for mange af. Tænd op inde i stuen og lad de levende lys sætte hyggestemningen. 

Hvis du gerne vil fikse en mere holdbar og bæredygtig løsning, så skift de traditionelle stearinlys ud med LED lys, som kører på batterier. De holder i længere tid, og så forurener de mindre inde i stuen. Det kan godt blive ubehageligt at sidde i stearinrøg i mange timer, så LED lys er et godt alternativ.

3. Pynt op inde i stuen

Når det spritnye julepynt er i hus, og stuen er godt fyldt ud med levende lys, så er det tid til at pynte op. Selvom du gerne vil give den gas med pynten, så husk at "less is more". Hvis du overplastre hele stuen med nissemænd og snelandskaber, så kommer man næsten til at drukne i for meget jule-tamtam.

Udvælg nogle dekorations-favoritter og hæng op på væggene, stil dem frem i vindueskarmene og på bordene inde i stuen. Hvis du mangler inspiration til, hvordan du skal dekorere så tag et kig på Instagram eller Pinterest - der er altid gode ideer at finde! 

4. Vær kreativ med nisselandskaber

Naturligvis skal der bygges et nisselandskab eller to i vindueskarmen. Hvis du har børn derhjemme, så vil de med garanti elske at dekorere et sneklædt landskab med juleglade nisser.

Men snelandskaber er ikke kun for de små! Sæt dig med din roommate, søster, bror eller samlever og hold en hygge-aften, hvor I bygger snelandskaber  sammen. Sæt varm kakao eller gløgg på bordet, og udfold jer kreativt med sjove nisselandskaber. 

5. Juletæpper og puder

Skift dine gamle sofapuder og tæpper ud med nogle, som har flotte julemotiver på sig. Du kan købe pudebetræk med nisselandskaber, rensdyr eller andre sjove julemotiver. 

Hvis du har et spisebord inde i stuen, så smid en juledug henover det, så julestemningen også spredes, når I sidder og spiser aftensmad. 

6. Lys og lamper

Lys sætter stemningen. Foruden levende lys så overvej, hvad for nogle lamper, som skal bo inde i din stue. Måske er det på tide at få skiftet lidt ud i belysningen og investere i et par nye flotte lamper, som bidrager til julestemningen.

Brug lamper til at skabe hygge ved hjælp af Audo Copenhagen produkter. Her finder du alt, hvad hjertet kunne begærer inden for flotte lamper, som passer perfekt til den hyggelige stemning.

7. På med julefilmen

Nu hvor stemningen er sat inde i stuen, så er det tid til at nyde julehyggen. Din stue vil med garanti blive dit yndlingsopholdssted, når du er omringet af nisser, tæpper og levende lys. 

Underholdning skal der selvfølgelig også til! Smæk en julefilm på fjernsynet og put dig ned i sofaen - så skal du nok komme i julestemning!

Nyd gamle klassiske juleshows, hyg dig med en rom-com eller gense de gamle klassikere, som du voksede op med som barn. 

8. Julesnacks i hele stuen

Sørg for at der altid er fyldt op med snackskåle ind i stuen. Dekorer med små juleskåle, og fyld dem op med Lindtchokolade, kastanjer, klementiner og andre klassiske julesnacks. 

Julen skal mærkes, ses og også smages! Når du hygger dig inde i stuen omringet af julepynt så vær sikker på, at du altid har en skål juleslik inden for rækkevidde. 

9. Duften af jul

Julestemningen skal også kunne duftes! Julen dufter af kanel, citrusfrugter og kardemomme. 

Anskaf dig en håndfuld duftlys, som dufter af brunkager og gran. Sæt dem rundt omkring inde i stuen, så de dejlige juledufte spreder sig i alle hjørner.

10. Inviter venner og familie

Julestemning handler ikke kun om pynt, mad og drikke. Juletiden står også i familiens tegn. Det er til jul, at vi samles med dem, som vi holder af. Vi spiser god mad sammen, nyder en kop gløgg i godt selskab eller samles om en hyggelig julefilm. 

Nu har du fyret op for hyggen inde i stuen, og nu er det tid til at nyde stemningen sammen med dine nærmeste. 

Inviter gæsterne over til en hyggelig aften i julens tegn. De vil med sikkerhed blive betagede af den fantastiske indretning i din nye julestue. 

Menu
Top